Svendborg BalletTeater producerer hvert år professionelle balletforestillinger, som får premiere i Svendborg og herefter kommer på turné.
Vi producerer professionelle balletforestillinger af høj international klasse, specielt lavet til mindre scener og mere utraditionelle scener, som ellers aldrig vil kunne få besøg af professionelle klassiske balletforestillinger – noget ingen andre nordiske balletkompagnier har gjort før.
Læs her hvilke forestillinger der tager på turne.
To store og elskede eventyruniverser smelter sammen, når Svendborg Balletteater sammen med OS præsenterer håndplukkede uddrag fra Tjajkovskijs Nøddeknækkeren og Tornerose.
Otte exceptionelle dansere vil forvandle koncertsalen til et glitrende juleunivers med ensembler og pas de deux’er, og de medrivende toner fuldender oplevelsen.
I kan glæde jer til betagende dans, smukke kostumer og dragende klassiske toner, der sætter den helt rigtige stemning lige inden juleaften.
Oplev en magisk aften i ballettens tegn, når Svendborg Balletteater inviterer publikum ind i en verden af eventyr, elegance og udødelig musik. I denne særlige forestilling mødes to af ballettens mest elskede klassikere – Tornerose og Nøddeknækkeren – i en poetisk og drømmende danseoplevelse, hvor fantasien får frit spil.
Publikum føres fra et strålende slotsbal til det fortryllende Sukkerland, hvor Tjajkovskijs ikoniske musik danner det musikalske fundament for en aften fyldt med skønhed og magi. Her udfolder historien sig gennem dansen alene – med yndefulde bevægelser, stemningsfulde scenebilleder og kostumer, der glitrer som taget ud af et eventyr.
Glæd dig til en bevægende og kontrastfyldt balletaften i to akter, som gennem tre værker hylder livets mange sider. Første akt åbner med klassisk charme og ren danseglæde i en elegant pas de trois over Bournonvilles ikoniske trin, iscenesat af Dinna Bjørn.
Herefter følger Petr Zuskas Maria’s Dream – en humoristisk og surrealistisk rejse ind i ballerinaen Maria Taglionis drømme, hvor hun med leg og poesi danser sig fri af tidens forventninger.
“Et spændende og lovende balletkompagni, der viser stor kunstnerisk styrke.”
“Fra luftig og let livsglæde til alvorsdyb krigstid – dans er tydeligvis ej blot til lyst.”
Dorthe Grønnow Balslev
“War Letters fortæller mange historier i glimt, der sætter sig på nethinden.”
Anne Middelboe Christensen





