Visioner

Der bringer balletten tættere på dig

Svendborg BalletTeater ønsker at bringe klassisk ballet til nye højder og nye steder. Vi skaber professionelle forestillinger af høj international kvalitet, særligt tilpasset mindre og utraditionelle scener, som ellers sjældent får besøg af klassiske balletkompagnier.

Vores mål er at gøre balletten tilgængelig for et bredere publikum og bringe denne smukke kunstart ud til lokalsamfund og scener, hvor den ellers ikke ville nå frem.

VISION FOR FORESTILLINGER

Svendborg BalletTeater vil hvert år producere to professionelle balletforestillinger som får premiere i Svendborg og herefter kommer på turné.

Ballet i international klasse

Svendborg BalletTeater vil producere professionelle balletforestillinger af høj international klasse, specielt lavet til mindre scener og mere utraditionelle scener, som ellers aldrig vil kunne få besøg af professionelle klassiske balletforestillinger – noget ingen andre nordiske balletkompagnier har gjort før.

Repertoiret skal, med vægt på den klassiske ballets trinsprog, være bredt og alsidigt og vise, at den klassiske ballet med sin æstetik, ynde, passion og evne til at fortælle medrivende historier, har en relevans for tidens publikum – lige meget hvor i landet man befinder sig.

VISION FOR PUBLIKUM

Vi vil være med til at styrke det kulturelle liv på hele Fyn. Gennem workshops, undervisning, out-reach og tværkulturelle projekter, vil vi involvere både borgerne og de omkringliggende kulturinstitutioner og kunstnere fordelt over hele Fyn. Svendborg BalletTeater vil årligt sammensætte et balletprogram til netop dette formål.

Vi skal være med til at demokratisere adgangen til klassisk ballet igennem en målrettet indsats i udsatte områder i lokalsamfundet ved at tilbyde undervisning og adgang til prøver og special events under de to produktioner der produceres hvert år.

Kunstarten skal være mere tilgængelig

Det er vores vision at balletten som kunstart skal ud til et bredere publikum, end dem der normalt har adgang til denne kunstart i København – eller de få andre byer som Den Kongelige Ballet en gang imellem besøger.

Svendborg BalletTeater skal vise ballet på højt internationalt niveau i forsamlingshuse og andre mindre teaterscener i små og større byer i hele Danmark. Vores mål er at en turné skal omfatte mellem 15 – 20 spillesteder pr. produktion.

VISION FOR EKSPONERING

Vi vil tiltrække publikum og internationale kunstnere til byen til gavn for både bosætning, restauranter, hoteller og forretningsliv.

Svendborg BalletTeater vil give erhvervslivet enestående muligheder for at bruge balletten til forskellige erhvervsfremstød, konferencer og annoncering.

Synlighed i lokalområder

Svendborg BalletTeater vil være en aktiv del af festivaler, byfester og særarrangementer og derigennem nå ud til et endnu større publikum.

Svendborg BalletTeater skal være synlig i lokalområdet – både som deltager og arrangør af festdage, festivaler, events og arrangementer rundt om i hele lokalområdet. Balletten skal som kunstart bringes ud til utraditionelle steder, og dermed give unikke oplevelser helt tæt på.

VISION FOR FORSKNING OG SOCIAL ENGAGEMENT

Vi vil sammen med ledende internationale forskere gå aktivt ind i projekter som Dance for Parkinson, Dans med Demens og andre sociale projekter, hvor dansen kan have en lindrende, helbredende eller adspredende virkning. Der er lavet en aftale med den svenske koreograf og forsker Micke Strid omkring dans og demens, hvor vi to gange om året vil besøge demens afdelinger med et særligt tilrettelagt program.

Tæt samarbejde med skoler

Vi vil indgå i tæt samarbejde med skoler og institutioner om workshops, åbne prøver, undervisningsforløb osv. Svendborg BalletTeater vil vise professionel ballet på folkeskoler, friskoler, plejehjem, demenscentre, hospice, daginstitutioner i hele landet osv. Der vil også ugentligt være mulighed for at modtage undervisning af BalletTeatrets dansere og koreografer i Borgerforeningen Svendborg Teaters lokaler.

Fonde & Sponsorer

Vi kontakter dig gerne nu

Nunc blandit arcu accumsan mi elementum, et convallis enim lobortis. Maecenas vulputate rutrum metus in tincidunt. Nam ac rutrum lorem. Fusce eu nibh efficitur, mollis tortor vitae, mattis mi.

Pellentesque sed sollicitudin mauris. Suspendisse a ligula ac nisi malesuada ultricies eget eget dolor. Donec lacinia vitae dolor in euismod. Sed quis ante est. Suspendisse vitae congue elit, nec laoreet dolor. Pellentesque posuere, velit id rutrum tincidunt, leo mauris euismod eros, luctus suscipit ipsum elit eu arcu.

Ut lobortis orci lacus, a tristique leo rutrum sed. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos.

Donec lacinia vitae dolor in euismod. Sed quis ante est. Suspendisse vitae congue elit, nec laoreet dolor. Pellentesque posuere, velit id rutrum tincidunt, leo mauris euismod eros, luctus suscipit ipsum elit eu arcu.