Turné

Klassisk balletkompagni

Svendborg BalletTeater producerer hvert år professionelle balletforestillinger, som får premiere i Svendborg og herefter kommer på turné.

Vi producerer professionelle balletforestillinger af høj international klasse, specielt lavet til mindre scener og mere utraditionelle scener, som ellers aldrig vil kunne få besøg af professionelle klassiske balletforestillinger – noget ingen andre nordiske balletkompagnier har gjort før.

Læs her hvilke forestillinger der tager på turne.

Kommende forestilling

Skygger af lys

Glæd dig til en livfuld og bevægende balletaften, hvor humor, poesi og dans går hånd i hånd.

I to akter tager forestillingen os med på en rejse gennem drømme, kærlighed og håb – med både smil, varme og rørende øjeblikke.
Aftenen består af tre værker, der tilsammen skaber en helstøbt oplevelse fuld af kontraster – fra legende og lyst til dybt og gribende.

Første akt åbner med klassisk charme og ren danseglæde, når tre dansere folder sig ud i en pas de trois skabt over Bournonvilles ikoniske trin. Den anerkendte Dinna Bjørn står bag iscenesættelsen, som med lethed og elegance hylder den romantiske ballettradition.
Herefter følger Maria’s Dream af den prisvindende tjekkiske koreograf Petr Zuska – en fantasifuld og humoristisk rejse ind i ballerinaen Maria Taglionis drømme. I en surrealistisk park med fire mænd og svaner møder vi Maria, der med leg og charme søger friheden i sin egen fantasi. Et poetisk og underholdende portræt af en kvinde, der dansede sig fri af tidens forventninger.

Aftenens sidste værk, War Letters, bringer os tættere på virkeligheden – men stadig med hjerte og håb i centrum. Inspireret af breve fra Anden Verdenskrig fortælles en rørende historie om kærlighed på afstand. Med smukke bevægelser og menneskelig varme viser værket, at selv midt i mørket kan der findes lys – og endda et smil.
Skygger af Lys er en fejring af livets mange sider – fra det drømmende og legende til det alvorlige og bevægende. En aften fuld af humor, poesi og dans, der rammer både hjertet og smilet.

Tekniske specifikationer

Tekniske specifikationer

Spilleareal: 8m x 8m x 5m (BxDxH)

Opstillingstid: 4 timer

Nedtagningstid: 2 timer

Type: Ung- og voksenforestilling, Både stationær- og turneproduktioner

Varighed: 1 time og 45 min inkl. pause på 25 min.

Tekniske specifikationer:

Pris:

Bemanding og teknikerhjælp:

Forestillinger i repertoire

Kærlighed & Krig
– en balletaften

Første akt er en hyldest til kærligheden. Både kærligheden mellem mennesker og kærlighed til dansen. August Bournonville er hele den danske ballettraditions fader, og hans sprudlende og legende koreografi, der ser så let ud, men er hundesvær, har henrykket publikum og dansere overalt i verden.

Koreograf og Bournonville-ekspert Dinna Bjørn har sammensat et helt nyt program til Svendborg BalletTeater der indeholder koreografi fra både kendte Bournonville-balletter og trin som ikke har været opført i Danmark i mange år. En tribut til dansen og glæden ved livet og en unik mulighed for at opleve Bournonvilles koreografi helt tæt på.

Anden akt er balletten War Letters oprindeligt skabt af den unge britiske koreograf Christopher Marney til det anerkendte britiske kompagni Ballet Black i 2013, men her gentænkt til danserne ved Svendborg BalletTeater. Balletten der består af fem satser, omhandler kærlighedens præmisser under anden verdenskrig, baseret på de breve der er sendt frem og tilbage mellem dem i krig og dem derhjemme. En fortælling der på flere måder og højaktuel, og sender hjerteskærende referencer til vores verden lige nu.

Forestillingen er klar til turné

Forestillinger opført indtil nu

2023-2025:

  • Ballet Galla 2023, Svendborg Teater
  • Ballet Bobler 2024, Svendborg Teater
  • “Meet Cute”, Next Mobility – Sponsorarrangement 2024
  • “Meet Cute”, Rundbuehallen, Frederiksø under European Maritime Days, Svendborg 2024
  • “Den Døende Svane” – Maritime Dage Frederiksø 2024, offentlig arrangement
  • “Den Døende Svane” – Best of Svendborg 2024
  • ”Den Dansende Lysfe” – Lysfest på Frederiksø 2024
  • Kærlighed & Krig” 2025, Svendborg Teater