Svendborg BalletTeater producerer hvert år professionelle balletforestillinger, som får premiere i Svendborg og herefter kommer på turné.
Vi producerer professionelle balletforestillinger af høj international klasse, specielt lavet til mindre scener og mere utraditionelle scener, som ellers aldrig vil kunne få besøg af professionelle klassiske balletforestillinger – noget ingen andre nordiske balletkompagnier har gjort før.
Læs her hvilke forestillinger der tager på turne.
Glæd dig til en bevægende og kontrastfyldt balletaften i to akter, som gennem tre værker hylder livets mange sider. Første akt åbner med klassisk charme og ren danseglæde i en elegant pas de trois over Bournonvilles ikoniske trin, iscenesat af Dinna Bjørn. Herefter følger Petr Zuskas Maria’s Dream – en humoristisk og surrealistisk rejse ind i ballerinaen Maria Taglionis drømme, hvor hun med leg og poesi danser sig fri af tidens forventninger.
Aftenen afrundes med War Letters, der er inspireret af breve fra Anden Verdenskrig. Det er en rørende historie om kærlighed på afstand, som med menneskelig varme minder os om, at der findes lys og håb selv i mørket. Samlet set er Skygger af Lys en helstøbt oplevelse full af humor og poesi, der rammer både hjertet og smilet.
Oplev Skygger af lys på turné
Spilleareal: 8m x 8m x 5m (BxDxH)
Opstillingstid: 4 timer
Nedtagningstid: 2 timer
Type: Ung- og voksenforestilling, Både stationær- og turneproduktioner
Varighed: 1 time og 45 min inkl. pause på 25 min.
Tekniske specifikationer:
Pris:
Bemanding og teknikerhjælp:
En fortryllende balletoplevelse, hvor det klassiske eventyr møder den danske
ballettraditions sprudlende livsglæde.
I forestillingens første akt træder publikum ind i Torneroses magiske univers. Her møder vi
den smukke prinsesse, som efter hundrede års søvn vækkes af sin prins – og kærligheden
kan endelig fejres. Akten er sammensat af udvalgte højdepunkter fra den eventyrlige ballet
og kulminerer i et overdådigt bryllup.
Publikum kan glæde sig til de berømte variationer for feerne, hvor hver fe bringer sin
særlige gave og karakter til scenen. Den virtuose og sprudlende Den Blå Fugl pas de
deux imponerer med lethed og teknisk brillans, mens det charmerende indslag med Den
Bestøvlede Kat tilfører humor og karakter. Naturligvis rundes akten af med den
storslåede Grand Pas de deux mellem Tornerose og Prinsen – et ikonisk højdepunkt i den
klassiske ballet, hvor romantik, ynde og teknisk mesterskab går op i en højere enhed.
Anden akt er en festlig hyldest til den danske ballets fader, August Bournonville. Her
præsenteres en kavalkade af hans mest elskede og livsbekræftende koreografier, som
emmer af musikalitet, elegance og let fodarbejde. Bournonvilles særlige stil – med hurtige
trin, lethed i springene og en naturlig dramatisk fortælleevne – træder tydeligt frem i denne
farverige akt.
Forestillingen kulminerer i den forrygende Tarantel fra balletten Napoli – en eksplosiv og
smittende finale, hvor temperament, rytme og danseglæde bringer publikum helt ud på
kanten af sædet.
Tornerose og Bournonville er en hyldest til både det internationale klassiske repertoire og
den stolte danske ballettradition – en aften fyldt med eventyr, virtuositet og livsglæde for
både nye og erfarne balletelskere.
Første akt er en hyldest til kærligheden. Både kærligheden mellem mennesker og kærlighed til dansen. August Bournonville er hele den danske ballettraditions fader, og hans sprudlende og legende koreografi, der ser så let ud, men er hundesvær, har henrykket publikum og dansere overalt i verden.
Koreograf og Bournonville-ekspert Dinna Bjørn har sammensat et helt nyt program til Svendborg BalletTeater der indeholder koreografi fra både kendte Bournonville-balletter og trin som ikke har været opført i Danmark i mange år. En tribut til dansen og glæden ved livet og en unik mulighed for at opleve Bournonvilles koreografi helt tæt på.
Anden akt er balletten War Letters oprindeligt skabt af den unge britiske koreograf Christopher Marney til det anerkendte britiske kompagni Ballet Black i 2013, men her gentænkt til danserne ved Svendborg BalletTeater. Balletten der består af fem satser, omhandler kærlighedens præmisser under anden verdenskrig, baseret på de breve der er sendt frem og tilbage mellem dem i krig og dem derhjemme. En fortælling der på flere måder og højaktuel, og sender hjerteskærende referencer til vores verden lige nu.
Forestillingen er klar til turné
“Et spændende og lovende balletkompagni, der viser stor kunstnerisk styrke.”
“Fra luftig og let livsglæde til alvorsdyb krigstid – dans er tydeligvis ej blot til lyst.”
Dorthe Grønnow Balslev
“War Letters fortæller mange historier i glimt, der sætter sig på nethinden.”
Anne Middelboe Christensen





