To store og elskede eventyruniverser smelter sammen, når Svendborg Balletteater sammen med OS præsenterer håndplukkede uddrag fra Tjajkovskijs Nøddeknækkeren og Tornerose.
Svendborg BalletTeater er det eneste professionelle klassiske balletkompagni udenfor København.
Vi producerer professionelle ballet forestillinger af høj international klasse, specielt lavet til mindre scener og mere utraditionelle scener, som ellers aldrig vil kunne få besøg af professionelle klassiske balletforestillinger.
Det er vores vision at ballet som kunstart skal ud til et bredere publikum, end dem der normalt har adgang til denne kunstart.
Repertoiret tager udgangspunkt i den klassiske ballets trinsprog, men vil samtidig være bredt og alsidigt og vise, at den klassiske ballet med sin æstetik, ynde, passion og evne til at fortælle medrivende historier, har en relevans for tidens publikum – lige meget hvor i landet man befinder sig.
Svendborg BalletTeater er grundlagt i 2023 af Per Lundsgaard, Balletchef og Claus Bjerregaard, Direktør Borgerforeningen Svendborg Teater, og består af et kompagni af internationale balletdansere.
Vi opfører ballet forestillinger lokalt i Svendborg samt turnerer rundt i Danmark og internationalt. Repertoiret består af nye værker lavet specielt til kompagniet, samt eksisterende værker fra det klassiske balletrepertoire.
”Kimen for et succesfuldt og spændende balletkompagni er grundigt sået med dette nye professionelle hold og denne aftens forestilling. Man kan så absolut kun håbe, at publikum vil støtte op om dette.”
”Sjældent har man set et mere homogent og farverigt hold af dansere med så vidt forskellige baggrunde danse i fælles ånd og på så højt et niveau”
”Scenen i Svendborg Teater er ikke stor, men det lykkes de otte dansere at folde sig ud med både danseglæde og for mændenes vedkommende smukke strakte ben.”
Svendborg BalletSkole tilbyder undervisning til både børn og voksne, begynder og øvede.
Ballet er ikke kun en fantastisk måde at få motion på og styrke alle kroppens muskler, men det er også en indføring i en århundreder gammel danseteknik, som danner grundlaget for næsten al anden dans.
Undervisningen står vores balletchef Per Lundsgaard for og han vil i løbet af sæsonen trække dansere ind fra vores kompagni til at akkompagnere ham.
Glæd dig til en livfuld og bevægende balletaften, hvor humor, poesi og dans går hånd i hånd.
I to akter tager forestillingen os med på en rejse gennem drømme, kærlighed og håb – med både smil, varme og rørende øjeblikke.
Aftenen består af tre værker, der tilsammen skaber en helstøbt oplevelse fuld af kontraster – fra legende og lyst til dybt og gribende.
Første akt åbner med klassisk charme og ren danseglæde, når tre dansere folder sig ud i en pas de trois skabt over Bournonvilles ikoniske trin. Den anerkendte Dinna Bjørn står bag iscenesættelsen, som med lethed og elegance hylder den romantiske ballettradition.
Herefter følger Maria’s Dream af den prisvindende tjekkiske koreograf Petr Zuska – en fantasifuld og humoristisk rejse ind i ballerinaen Maria Taglionis drømme. I en surrealistisk park med fire mænd og svaner møder vi Maria, der med leg og charme søger friheden i sin egen fantasi. Et poetisk og underholdende portræt af en kvinde, der dansede sig fri af tidens forventninger.
Aftenens sidste værk, War Letters, bringer os tættere på virkeligheden – men stadig med hjerte og håb i centrum. Inspireret af breve fra Anden Verdenskrig fortælles en rørende historie om kærlighed på afstand. Med smukke bevægelser og menneskelig varme viser værket, at selv midt i mørket kan der findes lys – og endda et smil.
Skygger af Lys er en fejring af livets mange sider – fra det drømmende og legende til det alvorlige og bevægende. En aften fuld af humor, poesi og dans, der rammer både hjertet og smilet.
Køb billetter til Skygger af Lys, fre. 26. feb. 2027, 19.30 | Svendborg Teater i Svendborg
Køb billetter til Skygger af Lys, lør. 27. feb. 2027, 16.00 | Svendborg Teater i Svendborg
Køb billetter til Skygger af Lys, søn. 28. feb. 2027, 16.00 | Svendborg Teater i Svendborg